Kapitalismens virkelighed og hinsides

Mikkel Bolt skriver om Mark Fishers Capitalist Realism. Is There no Alternative? i Ny Tid.

«Der findes nogle få udvalgte bøger, hvis titler ender med at blive samlebetegnelser for afgørende, brede udviklingstendenser, som alle er enige om, men som ingen, indtil bøgerne udkommer, rigtigt har kunnet formulere. Inden for nyere kunsthistorie har Nicolas Bourriauds Esthetique relationelle (‘Relationel æstetik’) fået den betydning. Længere tilbage har vi værker som Guy Debords La société du spectacle (‘Skuespilsamfundet’ eller  ‘Det spektakulære samfund’) og Herbert Marcuses One-Dimensional Man (‘Det éndimensionelle menneske’).

Mark Fishers bog med titlen Capitalist Realism tilhører denne lille udvalgte skare af bøger, som bliver sådanne eksemplariske samtidsdiagnoser. I Fishers tilfælde «at livet fortsætter, men tiden på en eller anden måde er stoppet», som han præcist formulerer det. Kapitalistisk realisme er en betegnelse for den senkapitalistiske verden, hvor det ikke er muligt at forestille sig en anden og bedre verden – der er, hvad der er. Selv når der sker noget – tænk på 9/11, finanskrisen eller corona-pandemien – ændrer det ikke rigtigt ved noget. Tingene fortsætter bare. Det er som om, fremtiden er forsvundet.»

Les hele teksten på nytid.no